PETER FAARBÆK
BORGMESTERKANDIDAT
Jeg har igen fået opbakning til at være Socialdemokratiets borgmesterkandidat og dermed lede et hold af kandidater, som alle brænder for at udvikle denne kommune i en bedre retning. Vores kandidater er et stærkt og bredt sammensat hold med forskellig alder, køn, uddannelse og erfaring. Jeg er sikker på, at der også er en kandidat for dig. Jeg selv er 54 år gammel og har boet i kommunen halvdelen af mit liv. Mine tre børn er vokset op her. I vuggestuen tog de deres første skridt, i børnehaven knyttede de venskaber, og i folkeskolen har de fået en bredere viden og nye muligheder. De har haft fritidsaktiviteter som spejder, badminton og fodbold, hvor de har lært at ind- gå i fællesskaber. De sidste 20 år har kommunen været styret af konservative kræfter. På trods af et stort økonomisk opsving – hvor kommunens gunstige placering har tiltrukket tusindvis af nye arbejdspladser – ligger Høje-Taastrup stadig blandt de kommuner med den højeste ledighed, og vi halter bagefter, når det f.eks. gælder karakterer og trivsel i folkeskolerne. Hvert år flytter nye indbyggere til, og tusindvis af dyre private udlejningsejendomme bygges. De grønne områder for- svinder, og skolernes og institutionernes faciliteter kan ikke følge med. Det skal der laves om på. Vi skal stoppe de store private boligbyggerier og i stedet fokusere på at for- bedre kvaliteten og styrke fællesskabet blandt de borgere, der i dag bor i vores kommune.
