OGUZCAN YÜKSEL
BYRÅDSKANDIDAT
Mit navn er Oguzcan Yüksel, jeg er 28 år og er født og opvokset i Taastrup.
Til daglig arbejder jeg som Quality Assurance Manager i en medicinal virksomhed og i min fritid er jeg engageret i frivilligt socialt arbejde og i min boligforening.
Jeg stiller op til Byrådet, fordi jeg brænder for at gøre en forskel for borgere i Høje-Taastrup kommune, især inden for udsathed og børn, unge og ældre. Jeg ønsker at arbejde for alle børn og unge, uanset baggrund – får en chance i livet. Jeg vil kæmpe for at ældre sikres en værdig alderdom.
Det er vigtigt for mig, at vi sikrer god hjemmepleje, gode plejehjem og gode vilkår for vores børn og unge. Jeg mener, at min uddannelse som farmaceut og erfaring med udsathed kan være med til at styrke Byrådets arbejde og skabe en bedre hverdag for alle i vores kommune.
Jeg håber på jeres støtte til at gøre Høje-Taastrup kommune til et endnu bedre sted at leve, arbejde og trives.
