NINA STRØM TØNNES
BYRÅDSKANDIDAT
Nina Strøm Tønnes, 51 år, Pædagog, bor Baldersbrønde/Hedehusene.
Jeg er mor til to voksne børn. Jonas på 26 år, som pt. er udstationeret som speditør for DSV i Milano og Stina på 31 år som er jordemoder. Derudover er jeg også mormor til to fantastiske piger.
De seneste 9 år har jeg været i forhold med Jimmy, der bor i Skjern med hans to drenge.
Igennem 20 år har jeg nu arbejdet i fritids- og ungdomsklubber i kommunen. Siden 2008 har jeg fungeret som støttepædagog og koordinator for samarbejdet imellem klub og skole i specialklasserne. Først i 5’eren/ Charlotteskolen og nu i FK Engvadgård/ Fløngskole.
Jeg har igennem mange år været tillidskvinde og medlem af BUPL Storkøbenhavns bestyrelse.
Frivilligt foreningsarbejde er vigtigt, og det har det altid været vigtigt for mig. Først igennem mine børns institutioner og senere foreningslivet. Senest Fløng Hedehusene fodbold, hvor jeg stoppede som formand i 2020. Derudover er jeg også frivillig på festivaler i løbet af foråret og sommeren.
Det har været spændende og lærerigt at blive valgt til byrådet, hvor jeg brænder særligt for børn, unge, det specialiserede område samt vores ældre.
